Historie
Herrup vandværk a.m.b.a.
Uddrag fra protokollen 1990 - 1999 1990: 1.3.90 Der er lagt hovedledning under hovedvejen til Viborgvej 312. Best. møde 14.3.90 Der skal laves forslag til generalforsamlingen til godkendelse. 1. Opsætning af vandmåler hos alle forbrugere 2. Ekstra tilslutningsafgift hos forbrugere, som ikke i første omgang vil koble sig på hovedledning når nyt område bliver forsynet med vand. Diskussion om der skal købes nye pumper, da der i sommerperioder kan være et meget højt forbrug. Generalforsamling d. 21.3.90 I årets løb er der tilsluttet 37 nye medlemmer i Bjergby, så der nu i alt er 185 tilsluttet værket. Forhøjet tilslutningsafgift på kr. 2500 Med 13 stemmer for og 6 imod blev det besluttet at der skal opsættes vandmålere. Formandens løn blev forhøjet til kr. 4.000 årlig, evt. 2.000 til telefon. På valg var Preben Poulsen og Benny Rolighed. Preben Poulsen blev genvalgt. Nyvalgt blev Ove Vinstrup. Best. møde 4.4.90 Der skulle tages beslutning om hvilke vandmålere der skulle købes og hvordan de skal sættes op. Valget faldt på Vaga vandmålere, som kan købes gennem Vinderup Kommune for ca. 140 kr. pr. stk. Det blev besluttet at lave et kvitteringsbevis, hvorpå Vvs-installatøren og kunden kvitterer for at alt vandforbrug går gennem måler. I tilfælde hvor det ikke kan lade sig gøre skal der opsættes ekstra måler for kundens regning. Målerne skal være opsat inden 1.1.91. Best. møde 22.8.90 Fra landmåler Henning Kjeldbjerg er tegninger og tinglysninger over vandledningen til Bjergby kommet. Alle lodsejere, som har været berørt af at hovedledningen er lagt ned på deres arealer skal kvittere på tinglysningen og vil få udbetalt erstatningsbeløbet på kr. 6,65 pr. lb. m. vandrør. Der skal i alt udbetales ca. 34.500 kr.. 1991: Best. møde 27.2.91 I alt 8 husstande har ikke fået installeret vandmåler til tiden og vil nu blive kontaktet. Der var henvendelse fra NN om at få hovedvandledningen fra Tophøjvej til Viborgvej sænket 2 m. da der skal harpes grus. Bestyrelsen var enige om, at hvis ledningen skal sænkes er det for grundejers regning. Generalforsamling d. 13.3.91 På valg Folmer Østergaard, som ikke ønskede genvalg. Valgt blev Ole Rasmussen. Under eventuelt fremkom NN med krav om flytning af vandledning. Bestyrelsen skulle efterfølgende klare en ordning med NN. Best. møde 24.4.91 Det blev diskuteret om man fortsat skulle koste på den gamle frekvensomformer og pumpestyring, da der havde været en del problemer med dette. Man besluttede at forny det, pris ca. 43.000. Best. møde 11.11.91 Det blev bestemt at vi skulle have nye regulativer og vedtægter, som skal godkendes af generalforsamlingen i 1992. Sagen mod NN går videre, da han har afslået et forlig som advokaterne var blevet enige om. 1992: Generalforsamling d. 23.3.92 Den store boring giver ikke ekstra strømforbrug, og den er heller ikke steget selv om Kokborg og Bjergby er kommet med. Efter installeringen af vandmålere betaler alle nu bagud, hvorfor der mangler ½ års indtægt. Forslag for stigning i vandafgift fra 61 kr. til 100 kr. pr. halvår samt en afgift på kr. 2,00 pr m3. Forslaget vedtaget. På valg var Henning Hvam og Sv. E. Sørensen. Begge blev genvalgt. Vedtægtsændringer vedr. §5 at betaling skulle foregå bagud efter indførelse af vandmåler samt at regnskabsåret nu følger kalenderåret. Ingen stemte imod vedtægtsændringen. Efter annoncering blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling efter den ordinære. Der var ingen stemmer imod og vedtægtsændringerne var hermed vedtaget. Regulativ og Love for I/S Herrup Vandværk er udleveret til alle forbrugere. 1993: Generalforsamling d. 17.3.93 Vandforbruget var steget med ca. 30%, formentlig p. gr. a den tørre sommer, men der har ikke været vandmangel af den grund. Der er tilsluttet 4 nye forbrugere, således er der nu 189 medlemmer. Der skulle nu udarbejdes en vandplan for hele tilslutningsområdet med vandledningernes etableringsår. Ændring om indberetning om forbrug fastsættes til 30.6 og 31.12 blev vedtaget, således at indberetningerne følger indberetningsdatoerne til kommunen. På valg var Ove Vinstrup og Preben Poulsen. Preben Poulsen ønskede ikke genvalg. Nyvalgt blev Chr. Jørgensen. Best. møde april 04 Konstituering. Efter lodtrækning blev Chr. Jørgensen valgt som formand. Henning Hvam fortsætter som kasserer og Ole Rasmussen tilser vandværket. Best. møde 8.11.93 Preben Poulsen, Sv. E. Sørensen og Henning Hvam var indkaldt som vidner i sagen med NN. Der skal udskiftes vandrør på Tophøjvej, men vil afvente om der kommer Naturgas til Herrup og vil så udskifte når der alligevel er opgravet. 1994: Generalforsamling d. 7.3.94 Sagen mod NN er endelig afslået. Sagsomkostninger kr. 18.900, som skal betales af vandværket trods at have vundet sagen. Vandprisen blev hævet med kr. 0,50 til kr. 2,50. På valg var Ole Rasmussen, som blev genvalgt. 1995: Best. møde 10.2.95 Vandprisen enedes man om skulle forblive uændret. Endvidere blev der diskuteret om man skulle indføre EDB til regnskab, da regnskabet efterhånden er blevet temmelig tidskrævende. Der enedes om at undersøge muligheden for at leje sig ind på eksisterende EDB anlæg, da vandværket i givet fald kun skulle investere i et program. Generalforsamling d. 6.3.95 På valg var Henning Hvam og Sv. E. Sørensen. Begge blev genvalgt. Under evt. blev det vedtaget at hæve rykkergebyret fra kr. 25 til kr. 100. Kassereren forespurgte om man ville investere i et EDB anlæg, dette blev overladt til bestyrelsen. Bjergbyområdet klagede over gråt vand, hvilket skyldtes mangantallet, der var steget. Dette vil blive bragt i orden hurtigst muligt. Best. møde 10.4.95 Man enedes om at gennemskylle filteranlægget for at komme det grå vand til livs. Indkøb af EDB blev diskuteret. Man havde indhentet 2 tilbud på programmer, et til kr. 18,800 og et til 31,540. Man syntes det var for meget og stillede sagen i bero indtil videre. Best. møde d. 26.6.95 Emne på mødet var vandspild. Der er en stor difference mellem aflæsningen af vandmålerne hos forbrugerne og vandværket Man tror at det skyldes at aflæsningen sker over en længere periode, hvilket vil give difference. Det blev besluttet at bestyrelsen skulle aflæse alle målere d. 1.7.+ 2.7. Endvidere ville man sende vandværkets måler til kontrol. Man ville yderligere lade et firma kontrollere rørnettet for utætheder. 1996: Best. møde d. 25.1.96 Da der skal nedgraves naturgasledning påtænkte man samtidig udskiftning af vandrør i Skolegade og lidt af Tophøjvej. Udvendige vandmålere skal placeres i målerbrønde, så de er nemmere at aflæse end hvis de er placeret i gamle tørre brønde. Formanden har fået tilbudt regnskabsføring hos et firma på Mors. Det blev besluttet at indhente yderlige oplysninger fra firmaet. Der blev dog givet udtryk for at man hellere ville have et lokalt firma til at udføre regnskabet. Henning mente at der var et for stort strømforbrug, idet pumperne kørte uregelmæssig og at dette kunne formindskes ved at justere starttidspunkterne på pumperne. Man ville bestille montør fra Danfoss. Generalforsamling d. 4.3.96 Vandforbruget var faldet med 3.000 m3 til et forbrug på i alt 35.000 m3. Der var udtaget 2 vandprøver i året løb og disse var uden bemærkninger. På valg Christian Jørgensen og Ove Vinstrup. Begge blev genvalgt. Best. møde d. 18.3.96 Konstituering: Formand Chr. Jørgensen og Kasserer Henning Hvam Det blev besluttet at kontakte Naturgas for at få en aftale i stand om nedgravning af vandrør i Skolegade og Tophøjvej. På et møde havde vi fået oplyst at det var tilladt at have et vandspild på 10% inden afregning til Told og Skat. Best. møde d. 6.6.96 Det blev besluttet at udskifte vandledning i Skolegade og Tophøjvej. Der skulle indhentes tilbud på ekstraopgravning. Henning og Sv. E. arbejder videre med at indhente tilbud på EDB. Best. møde d. 10.10.96 Gennemgang af vandprøver. Der var intet at bemærke. Henning fortalte om nedlægning af ny hovedledning i Skolegade og Tophøjvej. Da der stadig mangler nogle få afbrydelser af gammel hovedledning og de sidste regninger ikke er indkommet kan man endnu ikke sige den nøjagtige pris. Der blev diskuteret, om prisen på tilslutning af landbrug med lidt jordtilliggende samt talt om en evt. prisforhøjelse af tilslutningsafgiften på parcelhuse i Herrup by. Under evt. kom EDB regnskabsførsel til hed debat, man afsluttede med at kontakte revisionsfirma Vest til en bedre gennemgang af regnskabsførsel på EDB. Best. møde d. 21.10.96 Dagsorden: EDB Revision Vest var inviteret til mødet, hvor Revisor Hans Pedersen redegjorde for hvordan man ville afkræve vandafgift og regnskabsføring. Man ville satse på Betalingsservice, da man har gode erfaring med dette. Det blev besluttet at regnskabsføring og opkrævning skulle overgå til revisionsfirma Vest fra 1.1.97. Endvidere blev det beluttet at have en fast mand til aflæsning af vandmålere. Tidsforbrug anslået til 30 timer. 1997: Best. møde d. 27.2.97 Mødeemne var vandledning på V. Herrupvej og Herrupvej. Der enedes om en tilslutningspris på 19.500 ex. moms., dog skal der være mindst 3 tilslutninger på samme ledningsnet for at ledningen ville blive ført frem. Generalforsamling d. 13.3.97 På valg var Ole Rasmussen, der blev genvalgt. Årets vandforbrug 37.300 m3. Kassebeholdningen var på kr. 31.557 og i banken kr. 139.052. Best. møde d. 21.4.97 Konstituering: Formand Chr. Jørgensen, Kasserer Sv. E. Sørensen og tilsynsførende Ole Rasmussen. Vandledning til V. Herrupvej er stoppet indtil videre, da personerne som havde forespurgt ikke var interesseret nu alligevel. Stampestrømmens Dambrug og Sdr. Mølle har forespurgt om man kunne levere, hvilket kunne bekræftes. Der blev diskuteret tilslutningspriser, idet Ove Vinstrup gav udtryk for at der burde være ens priser i Herrup og Bjergby. Man enedes om at lave ens pris på kr. 19.500 for parcelhus og landhus, hvilket indstilledes til kommunen til godkendelse. Best. møde d. 7.10.97 En rørledning ved Slagelse kødgros var næsten blevet frilagt under tilbygning og den er blevet gravet 85 cm. længere ned. Tilslutningsafgiften på kr. 19.500 kunne ikke godkendes af kommunen, hvorfor prisen blev fastsat til kr. 11.000, hvilket er på niveau med andre vandværker. Der var klager over de nye girokort fra regnskabskontoret p. gr. a. fejlaflæsninger. Revisionskontoret ville blive kontaktet for at få fejlene rettet. 1998: Best. møde d. 26.2.98 Vandledning ved Slagelse Kødgros skal nu overbygges, hvorfor det skulle besluttes om røret skulle flyttes eller beskyttes. Det blev vedtaget at lægge en beskyttelsesrør uden om eksisterende rør, hvilket skal ske inden byggeriet kan påbegyndes. Endvidere skal rørledningen tinglyses. Generalforsamling d. 19.3.98 Årets vandforbrug var på 38.198 m3. Vandspildet lå på 8%. I året løb havde man fået 4 nye tilslutninger i Bjergbyområdet. Der var udtaget 3 alm. + 1 udvidet vandprøver. Vandkvaliteten er OK. Revisionsfirma Vest fremlagde regnskab. Regnskabet kunne ikke godkendes, da selskabets revisorer først havde modtaget regnskabet 2 dage før generalforsamlingen. Generalforsamlingens flertal besluttede at regnskabet var godkendt, såfremt selskabets 2 revisorer efter senere gennemgang kunne godkende regnskabet. På valg var Sv. E. Sørensen og Henning Hvam. Begge blev genvalgt. Der var indkommet 2 forslag. Forslag 1. Samarbejde med revisionsfirma ophæves p. gr. a. fejl i indbetalingskort Forslaget blev forkastet. Forslag 2. Forslag om at selskabet 2 revisor skulle ophøre, da både bogføring som regnskab blev foretaget af revisionsfirma. Forsalget blev forkastet, da forslaget er indkommet for sent. (3 dage før generalforsamling.) Forlaget vil derfor blive taget op på næste ordinære generalforsamling. Best. møde d. 7.5.98 Regnskabet var blevet revideret og godkendt. Regnskab underskrevet af bestyrelsen. Konstitution uændret med Chr. Jørgensen som formand og Sv. E. Sørensen som kasserer. Vandledning tilbydes lodsejere i Møgelvangområdet. Tilslutningspris for landejendomme uden landbrugspligt kr. 21.250 og med landbrugspligt kr. 36.250. Alle lodsejere kontaktes. Best. møde d. 1.10.98 Alle lodsejere i Møgelvangområdet har været kontaktet, men kun 1 på Møgelvangvej og 2 på V. Herrupvej var interesseret i at få vand på nuværende tidspunkt. 3 forbrugere er for lidt til at få økonomien til at hænge sammen, så der arbejdes videre med at få flere med på ledningen. Vandledning bliver ført til krydset ved Kokborgvej og derfra mod syd til Herrupvejs husstande. 1999: Best. møde d. 17.3.99 Bestyrelsen besluttede sig for at der ikke skulle foretages udvidede vandprøver. Vandmålere deles op i grupper af 50. Christian forespurgte om de havde målenumre, hvilket efterfølgende er modtaget fra Vinderup kommune. Forbrugerhåndbog. Bestyrelsen var enig om ikke at ofre de 15 kr. pr. stk. som bogen koster. Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen at m3 prisen og fast afgift hæves. Det indstilles at fast afgift hæves fra kr. 160 til kr. 200 + moms. Vandledning ført til V. Herrupvej. Pris pr. lb. m. i anlægsomk. kr. 71. Generalforsamling fastsættes til d. 24.3.99 Generalforsamling d. 24.03.99 Årets vandforbrug var på 37.728 m3. Vandspildet lå på 6,3%. Der er tilsluttet 4 nye forbrugere. På valg var Christian Jørgensen og Ove Vinstrup. Ove Vinstrup ønskede ikke genvalg. Valgt blev Torben Højris og Christian Jørgensen. Den faste afgift blev foreslået forhøjet med 40 kr. til kr. 200 ex. moms Best. møde d. 15.4.99 Konstituering: Formand Chr. Jørgensen, Kasserer Sv. E. Sørensen og Sekretær Torben Højris Vandledning forlænges ca. 2,2 km ad Vester Herrupvej og Møgelvangvej samt til Herrupvej 2 + 8 (Luxhøj og Carsten Maigaard). Best. møde d. 8.12.99 Franzefors søger om tilladelse til at indvinde 200.000 m3 vand på tophøjvej. Der tages forbehold for om det sænker vandspejlet på vandværkets boring. Vandværket ansøger om nedsættelse af pumpetilladelse fra 100.000 til 40.000 m3, da der er indført afgift på kr. 0,17 pr.m3 af tilladelsen.
Lidt om Interessentskabet Herrup vandværk